Poesirobot |
Daniil Kharms (1905-42) ernærede sig primært som børnebogsforfatter i Leningrad. Han skrev også digte og absurde noveller, oftest udgivet i undergrundsblade, efter at de avantgardistiske litterære sammenslutninger, som Kharms var tilknyttet, blev lukket af Stalin-regimet. I 1931 dømtes Kharms for antisovjetisk virksomhed og tilbragte et år i fængsel og eksil i Kursk. I 1937 blev hans børnebøger konfiskeret af myndighederne, og berøvet sin hovedindtægtskilde levede Kharms ofte på sultegrænsen i de efterfølgende år. Han fortsatte med at skrive små, groteske historier, som dog ikke blev udgivet, men blot opbevaredes i Kharms' skrivebordsskuffe. I august 1941, kort før den frygtelige belejring af Leningrad, arresteredes Kharms for anden gang, anklaget for "udspredelse af defaitistisk propaganda". Under retssagen blev Kharms erklæret for mentalt utilregnelig og indespærredes i et militærfængsel. I februar 1942, mens hungersnøden hærgede i Leningrad, døde Kharms af sult i fængslet. Så vidt jeg ved er Daniil Kharms aldrig blevet udgivet på dansk. Følgende udvalg af hans vidunderligt absurde noveller er mine egne oversættelser af engelske oversættelser jeg har fundet forskellige steder på nettet.
|
Denne side virker stimulerende på afføringen |