Filmisk

Skriftligt

Demokratisk

Billedligt

Verdens undergang

På et-eller-andet tidspunkt skal det hele jo være forbi. Verdenen vil gå under, og vi vil alle dø mere eller mindre rædselsfuldt. Men er det egentlig værd at bekymre sig om? Bør man overveje at skrue ned for ginforbruget og utugten, og forberede sig på at leve nøjsomt og fromt i den korte tid, vi har tilbage? Eller bør vi tage det roligt - verdenen går næppe under i morgen - så kan vi med sindsro bede stuepigen om endnu en sjus og en omgang fellatio?

Foreløbig er følgende dommedagsscenarier anmeldt:

Karaktergivning

De forskellige muligheder for verdens undergang vurderes ud fra deres sandsynlighed, deres dødelighed, og deres stilfuldhed:

Sandsynlighed

Hvad er oddsene? Er dette undergangsscenarium vild spekulation, eller er der måske noget om snakken? Der gives et til fem point i denne kategori:

  1. Op med humøret, du gamle. Det sker sikkert aldrig.
  2. Måske burde man se at få ordnet det testamente.
  3. Det er i orden at være lidt utryg.
  4. Vær bange. Vær meget bange.
  5. Undergangen er uundgåelig. Og det hjælper ikke at græde.

Dødelighed

Hvis undergangen endelig kommer, er det så uigenkaldeligt forbi, eller vil der være enkelte overlevende tilbage, som kan genopbygge civilisationen? Følgende skala måler dødeligheden fra et til fem:

  1. Enkelte massegrave og forstyrrelser af hverdagen. TV-programmer udgår. Togafgange aflyses. Avisen mangler.
  2. Daglig massedød. Større forstyrrelser. Måltider aflyses. Skoler lukker. Skoletrætte anorexiramte er glade. Resten har det hårdt.
  3. Sig farvel til slægt og venner. Hele folkeslag uddør. Måske endog nordmændene. Så kan vi snuppe deres olie. Såfremt vi altså er i live.
  4. Der er en chance for at overleve. Der er også en chance for at blive millionær på skrabelodder.
  5. Toodelo. Det var det. Alle dør, uden undtagelse. Sidste mand slukker lyset.

Stilfuldhed

Verdens undergang er jo en vigtig ting - man oplever den næppe mere end én gang. Derfor vil det jo ikke skade, hvis tilværelsen slutter på en interessant og elegant måde. Finalen bør være spændende og overdådig - det ville være vældig trist hvis apokalypsen viste sig at være et kedeligt antiklimaks. Der gives karakter fra et til fem:

  1. Meget kikset. Ligefrem pinligt. Bestemt ikke et endeligt, der sømmer sig for en gentleman.
  2. Banalt. Forudsigeligt. Kedsommeligt. Ligesom Finn Nørbygaard.
  3. Tåleligt. Men ikke ligefrem morsomt eller æstetisk.
  4. Ganske stilfuldt. En værdig og fornøjelig død.
  5. Forbløffende! Formidabelt! Et storslået endeligt, vi alle kan være stolte af.

ADVARSEL:
Forfatterens underbevidsthed er utæt. Pytter kan forekomme på siden.