Oste-Ivan i færd med at fortære en af sine ækle ostemadder
Gårsdagens udgave af Rapporten på DR1 tog fat i et groft overset problem i 3.a på Baunegårdsskolen i Gentofte. Klassen har gennem længere tid har været stærkt plaget af den 9-årige Ivan Lorenzen - blandt sine klassekammerater kaldet "Oste-Ivan".
Programmet dokumenterede hvordan eleverne i 3.a dagligt udsættes for en gennemtrængende og kvalmende hørm af gammelost fra Ivans madpakke, og hvordan klasselærerinden pure nægter at gøre noget ved sagen.
En journalist fra Rapporten var under hemmelig identitet blevet indskrevet som ny elev i klassen, og havde med skjult kamera dokumenteret hvordan Oste-Ivan hver dag havde meget stærkt ildelugtende ost med i madpakken. De skjulte optagelser viste desuden, at klasselærerinde Kirsten Johansen aktivt undertrykte elevernes protester mod Ivan Lorenzens væmmelige ostemadder, og at hun gentagne gange greb ind, når eleverne i spisefrikvarteret søgte at skabe opmærksomhed omkring deres kvaler ved at råbe "Oste-Ivan, Oste-Ivan!" og "Ivan er en oste-lort! Ivan er en oste-lort!"
Programmet dokumenterede yderligere, at Kirsten Johansen i flere tilfælde var gået så langt som til at straffe visse elever for deres berettigede protester mod Oste-Ivans uhumske og klamme stank.
I et interview berettede Signe Olaf Jersild, 8 år, hvordan hun var blevet sat til at lave gruppearbejde med Oste-Ivan, meget påfaldende på samme dag som hun havde ført an i en demonstration mod Oste-Ivans stinkende madder.
"Hun gjorde det bare totalt med vilje," fortalte Signe Olaf Jersild om sin klasselærerinde. "Og så skulle jeg sidde ved siden af Oste-Ivan hele timen, og det var bare så ulækkert. Alle hans ting stinker af ost. Og så da Kirsten sagde at vi skulle farve navneordene i læsebogen blå, så virkede min blå tusser ikke, og så sagde hun at jeg skulle låne Oste-Ivans blå tusser. Og jeg sagde 'Ad, jeg vil ikke røre ved hans klamme oste-tusser' men hun sagde det skulle jeg, og jeg lugtede bare af ulækker Ivan-ost resten af dagen. Hun er rigtig led."
Jens Olaf Jersild mens han kulegraver den betændte sag (og spiser lidt frokost)
Kirsten Johansen blev forevist interviewet med Signe Olaf Jersild, og blev bedt om at lugte til en skive Gammel Maribo 65+, det særdeles væmmeligt stinkende mærke som Oste-Ivan almindeligvis har i madpakken. Alligevel afviste klasselærerinden, at hun have håndteret sagen forkert.
"Børnene må lære at acceptere hinandens kostvaner," udtalte Kirsten Johansen. Dertil indvendte Jens Olaf Jersild: "Gælder det også rigtig, rigtig klam og væmmelig hørme-ost?" hvortil Kirsten Johansen svarede: "Ja, det gør det. Sig mig, har du ikke noget bedre at lave?"
Sidst i udsendelsen forsøgte Jens Olaf Jersild at få et interview med Oste-Ivan. Han påstod dog, lidet overbevisende, at han ikke havde tid til at blive interviewet, da han skulle "nå bussen hjem", og han gav ingen andre kommentarer end: "Jeg kalder da ikke Signe for 'Makrel-Signe'. Og nu skal jeg altså nå min bus."
Også fødevareminister Ritt Bjerregaard ønskede
ikke at medvirke i programmet eller udtale sig i sagen.
Yussuf
Den danske økonomi gik fuldstændig bankerot i nat, da Nationalbanken uden varsel optog en mængde kortfristede lån til en samlet værdi af 7.721 milliarder. En rengøringsmedarbejder kom uforvarende til at skrue helt op for Nationalbankens gældssætnings-regulator, da han forsøgte at skrue op for varmen. Selvom Nationalbankens økonomer mødte på arbejde blot få timer senere, var det ulykkeligvis for sent. Gældssætningen er bindende, og alene renterne er nærmest umulige at betale.
"Det er desværre ret katastrofalt," udtaler en tydeligt bekymret Nationalbankdirektør. "Men det skal understreges, at det ikke helt er den pågældende rengøringsmedarbejders fejl. Økonomimaskinens gældssætnings-regulator og termostaten på radiatoren sidder temmelig tæt, og de ligner hinanden meget."
Alligevel er rengøringsmedarbejderen frygtelig ked af fejltagelsen. "Dumme, dumme, dumme Yussuf lave majet, majet slem økonomisk problem. Men Yussuf fryse - danske sommernat kan være majet kold. Yussuf gøre skade god igen. Yussuf har 200 D-Mark i madras. Dem Yussuf give til Nationalbankdirektør så hun redde danske økonomi."