Lømmelgård Folkeblad
Lørdag 2. februar 2002Uafhængig af virkelighedenPris: 1 tønde rug

MOGENS CAMRE BLIVER HIPPIE

Det er endelig lykkedes Lømmelgård Folkeblad at opspore Mogens Camre, efter han midt i januar pludselig og uden forklaring afbrød sin sultestrejke og øjensynligt forsvandt sporløst. Det viser sig, at han har brudt alle bånd til Dansk Folkeparti, og at han nu bor sammen med en nyfunden kæreste, Lindeblomst, på det fynske landbrugskollektiv "Ernestos Lyst", hvor han er blevet en del af kollektivets hippie-miljø.

Der var overraskende ingen vanskeligheder forbundet med at få et interview med Mogens Camre. Telefonisk erklærede han blot: "Det er fedt at få besøg. Bare kig forbi når du har lyst."

Ved ankomsten til landbrugskollektivet blev bladets udsendte medarbejder modtaget af Mogens Camre med et stort smil og et hjerteligt kram. "Hej, fedt at du kom forbi. Kom indenfor og få lidt urte-the."

Interviewet foregik i kollektivets fælleskøkken, hvor Mogens Camre serverede the og tilbød en chillumfuld "rigtig god grøn marok," som han sagde.

"Jeg plejer at ryge en eftermiddags-pibe. Så får jeg en dejlig appetit til aftensmaden. Og så er det hyggeligt at sidde og stene og bare lade tankerne flyve ovenpå dagens arbejde på gården. Jeg har haft meget at tænke over siden jeg forlod politik."

- Hvad skete der, siden du afbrød din sultestrejke og forsvandt?

"Jeg lå og havde sultestrejket i fire uger, og jeg tænke at det måske godt kunne ende med at jeg døde. Og tja, så tænkte jeg: 'Inden jeg dør, så skal jeg altså prøve hvordan det er at ryge det der hash-noget, som alle de lurvede Christianitter gør.' Måske lidt ligesom en afholdsmand, som på dødslejet lige skal prøve hvordan snaps smager. Så jeg røg en bønne. Og så blev jeg meget glad. Meget, meget glad. Og helt vildt sulten..."

"Så jeg glemte bare alt om politik og sultestrejke, og gik ned på den nærmeste shwarma-bar og spiste fem falafeler. De smagte bare så godt. Langt, langt bedre end noget andet mad jeg nogensinde havde smagt. Og jeg sad og tænke: 'Hey, jeg spiser muslimsk mad. Jeg har købt mad af muslimer. Og det er bare OK. Det har jeg det OK med.' Så sad jeg dér og spiste og spiste og grinte og grinte, og muslimerne på shwarma-baren grinte også, og jeg syntes bare det hele var så dejligt."

"Senere tog jeg ud på Staden for at købe noget mere tjald. Og så sad jeg på Loppen og røg og drak the og hørte musik. Så faldt jeg i snak med Lindeblomst, og jeg kunne slet ikke holde op med at fortælle hende om hvordan det pludselig var gået op for mig, at mennesker er smukke. At alle mennesker er smukke og består af kærlighed. Og det forstod hun godt. Og hun havde sådan nogle dejlige øjne. Og så tog vi hjem til hende og elskede hele natten. Og det var så smukt og rigtigt."

Camre og Lindeblomst

Mogens Camre med sin nye kæreste, Lindeblomst.


- Hvordan har du det med din fortid. Den er jo meget anderledes end dit nuværende liv.

"Jeg er meget bevidst om, at jeg er et helt andet menneske nu. Og jeg har også fået et nyt navn. Nu hedder jeg Forårsregn. Det er mit indianernavn, som kollektivet har givet mig, fordi jeg græd meget da jeg kom hertil."

"Jeg har grædt over alt det forkerte, jeg har sagt og gjort. Men det har virkelig hjulpet bare at græde. Bare at tude helt igennem. Og alle her på kollektivet har givet mig enormt meget kærlighed mens jeg har grædt. De har fandeme været søde ved mig."

"Jeg har lavet meget yoga og meditation, og har derved fået renset ud i både krop og sjæl. Det har gjort mig helt afklaret med min fortid. Jeg har indset, at mit politiske liv vel var et udslag af, at jeg søgte efter nogle svar. Desværre fandt jeg dem de forkerte steder. Men nu har jeg fundet frem til hvor sandheden er."

- Og hvor er det?

"Det er hernede," siger Mogens Camre og kigger fnisende ned i sin chillum. "Hele sandheden er hernede, mand."

"Jamen, prøv lige at tænk over det, mand. Jeg har været så meget rundt omkring i mit liv: KTAS, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, men jeg nåede aldrig frem til hvor jeg skulle være i mit liv. Problemet var, at jeg aldrig havde røget den fede og tænkt: 'Hey... Alle mennesker er smukke. Vi er alle sammen så smukke inden i.' Og politik og penge gør os ikke smukkere. Det ved jeg nu. Og nu er jeg, hvor jeg skal være."

Mogens Camre har ingen umiddelbare planer for fremtiden. "Jeg skal bare høre noget Pink Floyd og passe dyrene, og ellers vil jeg bare se hvad livet vil bringe. For livet er så smukt, mand. Livet er det smukkeste der findes."

REGERINGEN SLAGTER ALLE EKSPERTER

Reportagefoto fra slagmarken inden Beziers' fald

Statsministeren inspicerer tropperne inden det endelige angreb på Beziers.

Regeringen meddeler, at landet nu er næsten frit for eksperter, efter at det tidligt i morges lykkedes at indtage eksperternes sidste større tilflugtssted, den befæstede by Beziers på Lolland. Gennem det meste af dagen har regeringens riddere og lejesoldater systematisk massakreret indbyggerne i Beziers, og byens gader og stræder flyder stadig med blod fra de hundredvis af livløse, lemlæstede legemer.

Erobringen af Beziers repræsenter den sidste fase i udrensningen af tusinde af landets fremmeste forskere og sagkyndige, som alle er blevet nedslagtet uden skånsel, idet de har formastet sig til at mene sig klogere end almindelige folk. At det er hellig pligt at ihjelslå eksperter, blev understreget af statsminister og chef-inkvisitor Anders Fogh Rasmussen i hans prædiken for tropperne inden det afgørende angreb på Beziers:

"Der er kun en vilje: Guds vilje. Og Guds vilje ses gennem folkeviljen, for Gud har skabt mennesket og dets vilje og Gud er ufejlbarlig. Men dog har djævelen fristet visse svage sjæle til at have andre meninger end folkeviljen. Disse kættere kalder sig 'eksperter' og dyrker deres afskyelige, anderledes tanker i små, lukkede broderskaber, som de kalder 'råd' og 'nævn', hvor de sætter sig som dommere over hvad jævne folk skal tro og mene. Men der er ingen anden vilje end Guds. Gud er folkeviljen og folkeviljen er Gud. Alt andet er kættersk."

"Hvad nytte er der ved institutioner som 'Måltidets Hus', hvor nogle få, vildførte ernæringseksperter sætter sig til dommere over, hvad der er sund og ernæringsrigtig mad? Ingen skal fortælle folket, hvad det skal spise. Det skal kun Gud. Og Gud gav mennesket ret til at spise af alt i Edens Have, bortset fra Kundskabens Træ. Og derved belærte Gud os, at kundskab er den ækleste synd af alle. Og derfor skal alle eksperter udryddes. For de er visselig faldet for slangens fristelse til at tvivle på Herrens vilje."

"Al mad er sund. Folkeviljen er det højeste og sandeste. Ve de kloge, der vover at belære os om vor legemlige og åndelige føde. Må Herren straffe dem alle. Amen." Derpå gjorde tropperne korsets tegn og stillede sig parate til det sidste stormløb mod Beziers' svækkede byport, og Anders Fogh Rasmussen gav den sidste ordre: "Vis ingen nåde."

En ridder indvendte overfor statsministeren, at der ikke kun var eksperter i Beziers, men også mange fromme, ubegavede mennesker. "Hvorledes skal vi skelne dem fra kætterne?" spurgte ridderen.

"Dræb dem alle. Gud kender sine egne," var statsministerens korte, nådesløse svar. "Skidt med at der ryger lidt dumme mennesker med i købet. Der er rigeligt hvor de kommer fra."

Efter et kort, men kraftfuldt angreb gennembrød tropperne porten til Beziers. Nedslagtningen er fortsat dagen igennem, og henad aften var kun få af byens borgere og eksperter endnu i live. Lømmelgård Folkeblads korrespondent så nogle af de sidste af landets eksperter blive ført til byens torv og henrettet. De fleste gik tavse og rolige deres død i møde. Én sagde sørgmodigt: "Vox in Rama audita est, ploratus et ululatus multus: Rachel plorans filios suos," mens han åbnede sin kjortel og blottede sit bryst for landsknægtens sværd. "Pater, dimitte illis, non enim sciunt quid faciunt," sagde han, inden soldaten jog sin klinge gennem hans krop.

Anders Fogh Rasmussen har krævet de dræbtes guld og ejendele, som skal deles mellem ham og hans ministre. Angiveligt for senere at uddeles blandt de syge og gamle.