Lømmelgård Folkeblad
Torsdag 1. juniUafhængig af virkelighedenPris: 1 blowjob

ISRAEL KRÆVER SMØLFE-HÆFTE TILBAGE FRA SYRIEN

Fredsprocessen i Mellemøsten er løbet ind i nye vanskeligheder, efter at Israel har fremsat skarpe krav om at få et smølfe-hæfte, "De Sorte Smølfer", leveret tilbage fra Syrien. Den syriske regering har kategorisk afvist kravet, og der synes ikke at være en løsning på striden i vente.

Kravet blev officielt fremsat af ministerpræsident Barak i går aftes på Israelsk TV. Barak forklarede, at Israel lod Syrien låne "De Sorte Smølfer" i 1983, efter at Israel havde invaderet Libanon og var i færd med at oprette den omstridte sikkerhedszone i Sydlibanon. Udlånet af hæftet var angiveligt en hemmelig aftale og en syrisk betingelse for at acceptere Israels besættelse af Sydlibanon.

"Nu da vi har rømmet Sydlibanon, er det på tide at vi får 'De Sorte Smølfer' tilbage til Israel," sagde Barak på Israelsk TV. Kort efter meddelte Syrien, at man intet kender til en aftale fra 1983, og at man aldrig har lånt "De Sorte Smølfer" af Israel; det syriske eksemplar af hæftet påstås at være en fødselsdagsgave fra Jordan.

Anonyme kilder i Israels regering bekræfter overfor Lømmelgård Folkeblad at der vitterligt blev indgået en hemmelig aftale i 1983. "Syrerne er bare totalt fulde af løgn!" udtaler en anonym, centralt placeret Israelsk embedsmand. "Det, de er ude på, er at beholde hæftet selv. De er simpelthen pisse-strenge. Det er vores smølfe-hæfte! Det er det altså. På ære!"

Reportagefoto fra syrisk demonstration

Flere tusinde syriske borgere demonstrerede i går mod Israel. På plakaterne står der bl.a.: "Assad er Gammelsmølf," og "Israel sutter smølf."


Der er ikke gode udsigter til en hurtig løsning på striden, mener flere internationale eksperter. "Så længe Assad sidder på magten i Syrien, kommer 'De Sorte Smølfer' ikke tilbage til Israel," udtaler Ole Wæver fra Fredsforskningsinstituttet i København.

Assad menes at være en stor beundrer af Peyos tegneserier, især Smølferne. Og desuden er han efter alt at dømme uhelbredeligt syg af kræft. "Så man kan godt formode, at Assad ønsker at lindre sin sidste stund med 'De Sorte Smølfer,' som afgjort er Peyos bedste smølfe-album," konstaterer Ole Wæver. "Alle politiske eksperter er enige om at det er et pragt-album. Bare ordet 'Gnæk' er både umådeligt skægt og skræmmende, og eksplosionen i Gammelsmølfs laboratorium er simpelthen et formidabelt klimaks på en fantastisk historie. Det er virkelig et album man kan læse igen og igen. Havde striden drejet sig om 'Smølfine,' ville den næppe være så kompliceret. Det åndssvage tøse-album gider man jo ikke at læse mere end et par gange."

"Men i det hele taget drejer mange mellemøstlige konflikter sig ofte om kontrollen med Peyo-tegneserier," forklarer Ole Wæver. "Det var først da Yassir Arafat havde samlet næsten alle Benny Bomstærk-albums, at han fik en tilstrækkelig stærk forhandlingsposition til at kræve palæstinensisk selvstyre. Og Iraks invasion af Kuwait i 1990 skyldtes efter alt at dømme, at Kuwait ikke ville låne 'Nissen i Klippeskoven' til Irak."

Under den forudgående krig mod Iran havde Irak erobret en næsten komplet samling af Henrik og Hagbard-hæfter, bortset fra "Nissen i Klippeskoven", som Saddam Hussein fik nys om at Kuwait sad inde med.

Nederlaget i Golf-krigen har dog sat Irak alvorlig tilbage. FN's våbeninspektører har gradvist konfiskeret næsten alle Iraks Henrik og Hagbard-hæfter, på trods af Iraks gentagne forsøg på at hindre våbeninspektørernes arbejde. "Alt det bøvl med våbeninspektørernes adgang til Saddams præsidentpaladser handlede selvfølgelig ikke om skjulte depoter af kemiske våben," beretter Ole Wæver. "Det var slet og ret Saddams Henrik og Hagbard-samling, der var på spil."

KIM BODNIA BLIND EFTER FORBEREDELSER TIL NY REFN-FILM

Papparazzi-billede af Kim Bodnia foran ambulance

Kim Bodnia på vej til hospitalet

Få uger inden optagelserne skal starte, er Kim Bodnia blevet alvorligt overbelastet af intense forberedelser til Nicolas Winding Refns nye film "Wanker". I filmen skal Kim Bodnia spille en ensom, ung mand fra Emdrup, som onanerer dagen lang mens han lytter til Gnags-sange.

Med vanlig ildhu har Kim Bodnia forberedt sig ved at leve fuldstændig som sin rolle i filmen, og har tilbragt tre uger med konstant at onanere. I går blev han akut indlagt på Rigshospitalet med stærkt svækket syn.

"Kim vil ikke gå på kompromis med sit arbejde," udtaler Nicolas Winding Refn. "Han ringede for et par dage siden, og sagde: 'Jeg kan næsten ikke se mere,' og jeg sagde, at det var okay hvis han ville tage en pause, men han svarede: 'Nej, jeg skal altså helt ind i den rolle, Nicolas. Og det går rigtigt godt nu; jeg kan fyrre gange om dagen.'"

Nicolas Winding Refn talte med Kim Bodnias læger efter indlæggelsen. "Kim har det desværre ikke for godt. Han er blevet iført specialhandsker med pigge på håndfladerne, for han forsøger hele tiden at onanere mens han synger 'Mr. Swing King.'"

Ud over kronisk blindhed lider Kim Bodnia også af rygmarvstæring og svær åndssløvhed. Lægerne er dog optimistiske med udsigterne til at helbrede Kim Bodnias tennisalbue og seneskedehindebetændelse i højre arm.